ID Terapi
Udvikling gennem de fem opper
- at rydde op
- at vokse op
- at vågne op
- at åbne op
- at lyse op
Hvad er ID Terapi
ID Terapi er først og fremmest samtaleterapi, som gør brug af forskellige psykologiske terapitraditioner. I samtalen benytter jeg mange forskellige metoder, spørgeteknikker, opstillinger, kropsøvelser, meditation, tegning og skrivning. Jeg tager udgangspunkt i, hvad du har brug for.
Form-arbejde
Jeg har specialiseret mig i formarbejdet, også kaldet IFS (Internal Family System). Terapien består i at se på de mange sider af os selv, som styrer vores måde at agere i livet på. Ved at arbejde med, hvordan vores mønstre dannet tidligere i livet spænder ben for os i nutiden, bliver vi bevidste om, hvordan vi er tilstede i livet, og herved kan vi skabe forandring – altså ved at vælge at gøre noget andre end vores uhensigtsmæssige “plejer”.
ID står for “integrativ og dynamisk”. Integrativ betyder, at uddannelsen integrerer syv forskellige psykologiske traditioner: Adfærds-, kognitiv-, interpersonel-, psykodynamisk-, eksistentiel-, humanistisk- og transpersonel psykologi. Med dynamisk menes, at terapien ikke kun løser aktuelle følelsesmæssige og sociale problemer, men også sikrer en dybtgående, positiv selvudvikling og psykologisk modning hos klienten.
Der kan være mange grunde til at gå i terapi. Uanset om du står i en akut situation, bøvler i livet, ønsker selvudvikling eller er nysgerrig på din psykologi, så kontakt mig for at høre nærmere.
Indre Barn Terapi i stolen eller på briks - bryd med dine uhensigtsmæssige mønstre
Når en oplevelse fra fortiden styrer den måde, vi agerer på i nutiden, kan vi med Indre Barn Terapi bevidstgøre, forløse og hele de udviklingstraumer, vi har med os fra vores opvækst.
Har du brug for hjælp, er altid velkommen til at kontakte mig.
Bliv mentalt stærkere!
Ved at lære din egen psykologi at kende, kan du træne dig i at stå stærkt i dine valg, dine relationer og i forholdet til dig selv.
Lær dine reaktioner og mønstre at kende!
Kommer du nogle gange til at reagere uhensigtsmæssigt over for andre mennesker og dermed også over for dig selv?
Styrk dine kommunikative evner
Din måde at kommunikere på hænger sammen med din psykologi, hvad du tænker om dig selv og andre.
Lær at kommunikere klart og tydeligt, ærligt og kærligt.